lørdag den 25. maj 2013

Smørcremeschokoladekage

Smørcremeschokoladekagen opstod en dag med en meget stor trang til smørcreme og chokoladekage, og så kom der denne guddommelige kage ud af det. 


Chokoladebundene: 
(Der kan med fordel laves dobbelt portion, så der er mere kage)
180 g. sukker 
125 g. smør 
3 æg 
150 g. hvedemel 
6 spsk. kakaopulver 
½ tsk. natron 
2 dl. mælk 

Smørcreme: 
1 pakke smør (gerne blødt)
410 g. flormelis 
Mælk efter behov 
1 tsk. vaniljesukker 

Glasur: 
35 g. kakaopulver 
200 g. flormelis 
Vand 

Sukker og smør røres sammen, herefter tilsættes æggene. Hvedemel, kakaopulver og natron blandes nu i dejen. Til sidst tilsættes mælken, og dejen røres indtil den er ensartet. Dejen fordeles i 3 springforme, og bages i ovnen ved 180 grader varmluft i 20 min. 
Imens bundene bages laves smørcremen og glasuren. 
Smørcremen: flormelis og smør røres/piskes sammen. Vaniljesukker og mælk tilsættes efter ønske.
Glasuren: You know how!
Bundene stables med smørcreme i mellem og med glasur på toppen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar