Disse kanelsnegle er opstået, fordi vi syntes, at der var alt for lidt af det gode fyld inde i sneglene, og der fra kommer så også navnet, for da vi begyndte at bage dem i ovnen, gik det ret hurtigt op for os, at sneglene begyndte at sejle.
Før bagning:
Efter bagning:
Dejen:
100 g. smør
5 dl. mælk
50 g. gær
1,5 dl. sukker
0,5 tsk. stødt kardemomme
800 g. hvedemel
Fyldet:
450 g. smør
6 dl. sukker
6 spsk. stødt kanel
Inden vi starter, skal det lige siges: HUSK bagepapiret i bunden af bradepanden, for ellers har du et stort bøvl med at få gjort pladen ren.
Smørret smeltes i en gryde, og derefter tilsættes mælken. Gæren opløses i smør/mælke-blandingen - pas på at det ikke er for varmt, så dræber du gæren. De øvrige ingredienser tilføjes, og den stilles til hævning i 40 min.
Imens røres fyldet sammen - det kan med fordel gøres med en håndmixer.
Dejen deles i 2 og rulles ud. Fyldet bliver smurt ud på pladerne. De rulles sammen og skæres i hver 20 stykker. Efterhæver på pladen i 40 min.
Kan evt. pensles med æg. Bages i forvarmet ovn ved 225 grader i 6-8 min.
Hvis man lader sneglene køle af på pladen, kan man bagefter skære dem ud, så kanelkaramellet hænger ved siderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar