Så er sommerferien ved at være forbi, og de daglige rutiner og vaner træder ind igen. For os to her på bloggen betyder det, at vi begge to flytter hjemmefra for at studere, derfor får I idag denne lækre og ultra nemme tærte.
Tærtebund:
175 g. hvedemel
50 g. rugmel
½ tsk. salt
½ dl. olie el. oliemargarine
Ca. 1 dl. koldt vand
Bland hvedemel, rugmel, salt og olie sammen. Tilsæt vand, ælt dejen sammen og pres den ud i en tærteform, ca. 25 cm i diameter.
Prik dejen med en gaffel og bag bunden i ovnen ved 200 grader i 10 min.
Fyldet:
250 g. broccoli
150 g. kogt skinke
2 æg
2 dl. mælk
Salt + peber
Start med at skære små stokke af broccolien, evt. kan man også skære stokken i små tern for at udnytte det hele. Blancher (lille opkog i en gryde) derefter broccolien i let saltet vand i ca. 1 min. tid. Si vandet fra og lad broccolien dryppe af i en si.
Pisk æg, mælk, salt og peber i en skål så det er klar til at komme over fyldet.
Når tærten har bagt 10 min., tages den ud af ovnen. Broccoli og skinke lægges på, og til sidst hældes æggemassen ud over.
Bag herefter tærten i 40-50 min. til fyldet er gyldent og fast.
Der kan også bruges andet fyld, hvis nu man lige står med en rest kød eller grøntsager, det er kun fantasien, der sætter grænserne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar