søndag den 8. september 2013

Foccacia med skinke

Dette er suverænt den nemmeste opskrift på de lækreste foccacia. Jeg stod søndag eftermiddag, og kunne ikke finde på, hvad jeg skulle lave ud af mine skinketern til aftensmad, og så slog det mig, at jeg kunne lave disse lækre foccacia, og der var endda til fryseren også, så man kan gemme til madpakken. 

Før bagning:


Efter bagning:
Opskrift på 6 foccacia: 
25 g. gær
3 dl. lunkent vand 
3 tsk. groft salt 
2 spsk. olivenolie 
400 g. mel (evt. lidt mere)
Fyld:
Ketchup eller tomatpure 
100 g. revet ost
100 g. skinke i tern eller strimler 
Oregano 

Rør gæren ud i det lune vand. Tilsæt salt og olie. Kom melet i lidt ad gangen, og ælt dejen smidig. Sæt den til hævning tildækket i ca. 1 time. 
Slå dejen sammen og del den i 6 portioner. Tril hver til en bolle som rulles helt flad med en kagerulle. 
Først smørers ketchup på og derefter skinke, ost og oregano. 
Lad dem efterhæve i ca. 10-15 min. 
Bages ved 225 grader i 12-15 min. Det skal lige siges, at de også sagtens kan bages i en miniovn, hvis man ikke har en alm. ovn. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar