fredag den 24. maj 2013

Hjerteformet hindbærsnitter med smørcreme

Vi startede med at ville lave hindbærsnitter, men så løb kreativiteten af med os, og vi endte med tofarvet og to-lags hindbærsnitter. 


Dejen:
250 g. blødt smør
250 g. sukker 
500 g. hvedemel 
3 æg 

For at lave det mørke lag, blandes halvdelen af dejen med kakao. 

Fyldet:
Hindbærmarmelade
225 g. flormelis 
60 g. blødt smør 
1 tsk. vaniljesukker 
1 spsk. mælk  

Toppen: 
Pyntes med glasur og chokoladestykker 

Smør og sukker røres godt sammen. Æggene piskes med en gaffel og blandes i dejen. Melet i blandes i til sidst. 
Der kan evt. laves chokoladebunde af halvdelen af dejen. Så deles dejen blot, når sukker og æg er pisket sammen. I chokoladedelen erstattes 50 g. mel med kakaopulver. Dejen deles og rulles i 4 plader, som hver skal have 7 min. ved 200 grader. Derefter tages de ud og udstikkes med en hjerteform (eller hvad man ellers lige har lyst til). De bages herefter videre i ovnen, indtil de er færdige. 
Imens pladerne er i ovnen, laves der en smørcreme af flormelis, blødt smør, mælk og vaniljesukker. Det piskes bare sammen. 
Når de samles, lægges de i lag af 3. Nederste bund smøres med smørcremen, midterste med hindbærmarmelade og øverste med glasur og evt. chokoladestykker. 

Enjoy!

1 kommentar: